En gammel mand

Lene Poulsen læser Kirsten Thorups roman om alderdom og demens.

En GAMMEL MAND

I sin nytårstale sagde statsministeren at vi skal blive bedre til at støtte demensramte. 
Modtager af Nordisk Råds Litteraturpris Kirsten Thorup skrev i 2003 romanen Ingenmandsland om en gammel mand Carl, som er blevet dement og anbragt på plejehjem. Han tror han skal hjem igen. Men nu er der andre der bestemmer. Romanen beskriver, hvordan Carl har det i de nye omgivelser, og hvad han tænker. Hans voksne børn er uenige om, hvad der er godt for ham. Specielt datteren Ellen har svært ved at acceptere, at hendes far ikke længere er herre over sit eget liv.

Kirsten Thorups levende og indfølte tekst egner sig i høj grad til at belyse alderdom, demens og det at være på plejehjem. Derfor har vi bearbejdet romanen til oplæsning. Oplæsning er en fælles oplevelse, hvor hver enkelt tilhører selv danner billederne. Oplevelsen skaber grundlag for debat.

En gammel mand henvender sig til pårørende og organisationer, som beskæftiger sig med ældre og demente. 
Oplæsningen henvender sig også til litterært interesserede med sans for Kirsten Thorups forfatterskab.

Booking mail@teaterorange.dk eller tlf.: 40110012.