Teater Guld

TEATER GULD har verdens bedste publikum.

Teater Guld spiller morsomme forestillinger, der kildrer det mørke punkt i maven.
Vi fortæller om de kritiske øjeblikke, hvor mennesker bliver sårbare og afslører deres drømme.
Teatret har eksisteret siden 2008. Det er et lille turnéteater, som spiller i hele landet på egnsteatre, åbne scener og teaterforeningernes spillesteder.


Historien om Teater Guld

Engang i ungdommelig dårskab sagde jeg nej tak til en stor rolle, som jeg gerne ville have spillet. Det var en fejl. Jeg gik væk fra min sti. Men jeg rettede op på det, da jeg mange år senere besluttede mig for at spille Shirley Valentine. For at kunne komme til det, oprettede jeg mit eget teater.

Det var min samarbejdspartner gennem mange år, Grethe Kofoed fra www.artcome.dk, som opfordrede mig til at producere Shirley Valentine. Så det gjorde jeg. Jeg købte rettighederne til stykket og oprettede et firma. Forestillingen skulle på turné, så jeg samlede et hold bestående af instruktør, scenograf, stylist osv., og fik taget billeder og skrevet salgsmateriale til den årlige Turnéteater-salgsmesse. Men jeg havde ikke tænkt på at teatret skulle have et navn. Jeg var på turné med et forumteater i Tyskland, og kort før jeg skulle på scenen, ringede Grethe - Jeg har lay outet plakat og foldere, men hvad hedder dit teater? - Kald det Guld! - smuttede det ud af munden på mig, - Teater Guld! - Og så røg forbindelsen, fordi det var i 2006 i mobiltelefoniens barndom. Og jeg fik først fat i Grethe igen langt senere på dagen. Da det hele var trykt, med både navn og logo.
Hvis jeg havde tænkt mere over det, var navnet blevet et andet. Men nu er det sådan, og alle kan altid huske navnet på mit teater, når først de har hørt det. Der er kolleger, der kalder mig Fru Guld, og det kan jeg egentlig godt lide.

Salget af Shirley Valentine gik godt. Vi havde premiere i Thisted den 9. januar 2008. Og jeg elskede at spille forestillingen. Siden har jeg produceret forestillingerne Frankie og Johnny / Andrea og Kaj - og Den Store Ånd, som vi havde premiere på inde i det flotte Hotel Imperial, og soloforestillingen, farcen, Jeg er rig, som jeg improviserede frem i lykkeligt samarbejde med et loyalt hold af ildsjæle. Tilsammen er de tre forestillinger blevet opført 150 gange på turné rundt i landet. Op på hesten igen! blev også en god forestilling, men spillede kun syv gange. Se billeder og omtale under PRODUKTIONER her på siden.

Teater Guld har givet mig en stolthed, som jeg ikke kendte før.
Ganske vist mistede jeg mange penge da krisen kom, Og min bank skrællede næsten huden af mig, da jeg måtte tage et andelsboliglån til ublu renter, for bare at klare til dagen og vejen. Jeg sov dårligt i flere år. Det er svært at gøre kunst til en forretning. Men nu går det godt. Jeg lever af min kunst; spiller skuespil, fortæller historier, underviser og instruerer.
Jeg er taknemmelig for mine erfaringer, og for at kunne spille komedie, som jeg har lyst til.
Teater Guld er blevet en legeplads, hvor jeg kan invitere andre ind til kreativt samararbejde.

#

Teater Vestvolden gav mig gratis øvelokale, da vi lavede Jeg er rig, og de var endda så generøse at købe to forestillinger, da vi spillede den i den følgende sæson. Een af de aftener sad Lone Lindorff og ventede på mig i foryeren efter forestillingen. Hun havde et smukt similiarmbånd med til mig. Armbåndet havde tilhørt Betty Nansen, som havde foræret det til Bodil Lindorff engang da hun som ung trak fulde huse på Betty Nansen Teatret på grund af en flot præstation. Senere fik Bodils datter, Lone, det, da hun blev uddannet på Old Vic i London, og nu syntes Lone at jeg skulle have det, - Fordi du minder mig så meget om min mor, sagde hun. Jeg kunne ikke have fået bedre anerkendelse. Nu hænger Betty Nansens, Bodil- og Lone Lindorffs fine armbånd henover et billede af Helene Weigel, som jeg fik af min ven og dramaturg, Lars Brunse, i den tid, hvor jeg var fattig, men kæmpede mig igennem, og alligevel altid var i stand til at bespise et par venner, selvom mit køkken var, og stadig er, lillebitte. Helene Weigel lavede mad til hele Brecht ensemblet i et køkken, der var ligeså lillebitte, som mit. Man kan nå langt med hjemmebagt surdejsbrød, kartofler og løg.

#

#

#

#